Randers Rotary klubber giver dig en enestående mulighed for at deltage i Grand Prix 2011 i hjertet af Randers 17. september. De i alt 21 ledige pladser går til de først bydende, så har du lyst til en dag med byg-selv sæbekassebiler og godt humør, skal du være hurtig på aftrækkeren.  ”Alle kan deltage, og nu gælder det først-til-mølle princippet”, siger Bjarne Riis Nygaard, præsident for Rotary Søndre, om de resterende pladser i løbet. Startskuddet 17. september lyder i pit’en på Østervold kl. 10.45, og så er der ellers fart over feltet, indtil løbets 1., 2. og 3. plads er fundet. De kan alle se frem til præmier: 4000 kr. i 1. præmie, 3000 kr. i 2. præmie og 2000 kr. i 3. præmie.Ud over løbets tre hurtigste sæbekassebiler, vil den mest fantasifulde sæbekassebil modtage 1000. kr i præmie.