Således rundede tælleapparaterne i den populære familiepark lørdag i uge 31 en halv million gæster.Djurs Sommerland har på trods af det svingende danske sommervejr oplevet en stor stigning i antallet af besøgende igennem hele sæsonen. Det rekordhøje besøgstal skyldes især årets store nyhed Skatteøen, som har trukket mange til parken for at prøve Danmarks eneste water coaster. Derudover betød det flotte sommervejr i uge 30, at hele 83.700 gæster valfartede til Djurs Sommerland, hvilket gør ugen til parkens bedst besøgte nogensinde. Djurs Sommerlands adm. direktør Henrik B. Nielsen glæder sig over den positive udvikling i parkens besøgstal:”Vi er utroligt glade for, at så mange allerede har besøgt Djurs Sommerland i år. Jeg ser det som et tegn på, at vores store investeringer i udvikling af parken bærer frugt, og at vores tilbud om store og spektakulære forlystelser i flotte grønne omgivelser falder i flere og flere børnefamiliers smag”.Hvis den positive tendens fortsætter, så vil Djurs Sommerland for første gang have rundet 600.000 gæster, når sæsonen afsluttes efter efterårsferien.