Hobro IK-truppen med randrusianske Jens Hammer Sørensen som sportschef og fem tidligere Randers FC-spillere – Kian Christensen, Svenne Poulsen, Kasper Fisker Jensen, Ruben Nygaard og Jonas Damborg – i startopstillingen mente ikke, man havde fået efter fortjeneste, da det endte med nederlag 0-2 mod Randers FC i lokalopgøret i 1. division.”Den kamp skulle vi jo have vundet….”Lød det fra dem alle i omklædningsrummet.Det var svært at modsige dem.Som Hammer sagde det:” Jeg ærgrer mig noget så grusomt. Og med god grund, Vi havde altså fortjent bedre. De vandt på et selvmål og et mål i overtiden. Vi spillede blændende. Og turde spille med dem. Jeg er godt nok stolt over vores gutter. De spillede jo bedre end Randers FC,” sagde Hammer om kampen, hvor flere af de tidligere Randers FC-spillere havde vist høj klasse nu i HIK-trøjen– og helt overstrålede de langt dyrere fodboldben hos Randers FC, hvor intet lykkedes. Og hvor ikke alle tilsyneladende havde viljen til at slås og løbe for sagen.Hos Hobro fik Jonas Damborg løbet og flyttet nogle modstandere, og bagude tog Kian Christensen – sammen med Mads Justesen – sig af alt i luften, mens Ruben Nygaard, Kasper Fisker Jensen og Svenne Poulsen viste tekniske og kreative evner, som man bestemt ikke så meget af hos Randers FC-spillerne.Hobro IK’erne turde og kunne spille fodbold – på små arealer og turde og lykkedes ofte med risikobetonet pasningsspil. Så ofte, at der var chancer nok til en afgørende føring og til stort set at lukke kampen i de første tre kvarter, hvor der var store muligheder til især Kasper Fisker Jensen og Svenne Poulsen i helt fri scoringspositioner, mens Randers FC’s eneste forsøg i første halvleg var skud fra distancen.Sagt rent ud var Randers FC smaskhamrende heldig med ikke at være bagud ved pausen, og der skulle da også et selvmål af Kian Christensen til for at få Randers FC på sejrskurs. På et tidspunkt, hvor Hobro havde måttet skifte en skadet Ruben Nygaard ud og – underligt – havde pillet Svenne Poulsen ud. Udskiftningerne resulterede i en klar svækkelse af holdet.”Jeg skulle have sparket en af de store chancer i kassen..”Lød det fra Svenne Poulsen – og fra Kasper Fisker Jensen, der gang på gang drev gæk med modstanderne med teknisk fremragende kombinationsspil og løb og bevægelse på midtbanen, hvor HIK’erne i kreativitet og fantasi langt overgik de langt bedre betalte fuldtidsprofessionelle Randers FC-spillereKasper Fisker, der nåede en enkelt optræden på førsteholdet i tiden i Randers FC, kunne have gjort det slemme ved randrusianerne, men spillet fri af Alexander Fischers elendige tilbagelægning efter 95 sekunder prellede Kaspers afslutning af på opstanderen, og da han et par gange med sin sublime driblekunst var strøget ind fra højresiden og kom til afslutning med venstrepoten, var der ikke præcision nok i afslutningerne.Synd og skam, at det venstreben går rundt i Hobro…HIK-lejren var heller ikke tilfreds med, at Randers FC’s Remco van der Schaaf slap ustraffet fra at knalde Mads Justesen en albue i ansigtet. En handling, der blev fanget af TV2-kameraerne. Og en handling, der kan give van der Schaaf karantæne, hvis DBU tager sagen op. Det gør unionens folk forhåbentlig….