Mange steder ved landevejene i Favrskov Kommune vil bilister i de kommende uger se en rød silhuet af en 1, 2 meter høj pige, der står og vinker. Hun er en del af kampagnen “Mit Hjem – Din Fart”, og hun skal minde bilisterne om, at de skal tænke på, hvor hurtigt de kører på landvejene. På landevejene i Favrskov Kommune har 13 personer mistet livet, og 70 mennesker er blevet kvæstede fra 2007 – 2011. Omkring 80 procent af bilisterne erkender i en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, at de kører for hurtigt, når de kører på en landevej.