En 26-årig mand fra Trustrup og en 29-årig kvinde fra Rønde måtte lørdag eftermiddag køres til behandling på sygehuset efter et færdselsuheld på Aarhusvej nær Trustrup på Djurland.Uheldet skete ved 13.30-tiden, da den 29-årige kvindelige bilist ville svinge til venstre mod Homå. Det overså den 26-årige mand, der kørte bag kvinden, og han kørte direkte op bag i kvindens bil.Et større opbud af politi og redningskøretøjer blev sendt til stedet, og de to bilister blev kørt til sygehuset, hvor man heldigvis kunne konstatere, at de var sluppet uden alvorlige kvæstelser, hvorimod de materielle skader på begge biler var betydelige.