En hundepatrulje fra Østjyllands Politi fik kort efter klokken fire i nat øje på en ældre Mercedes stationcar i Sdr. Borup.Da bilen var påmonteret nummerplader, der ikke passede med bilen, ville politifolkene standse den, men føreren valgte i stedet at køre på motorvejen og sætte farten op. På et tidspunkt var hastigheden oppe på 200 kilometer timen.Ved Aarhus Nord udlagde politiet en sømmåtte, men selv efter at være punkteret på alle dæk fortsatte bilisten, og det lykkedes først at standse ham da man pakkede hans bil ind mellem tre patruljevogne. Det skete dog først efter at han havde påkørt alle tre politibiler.Der var tale om en 50-årig mand fra Horsens, der var påvirket af både spiritus og narko. Han blev præsenteret for en alenlang række sigtelser.