Randers Kommune skal ikke bruge knap fem millioner kroner på at renovere den fredede ejendom, der husede “Svaneapotektet”.Det mener Beboerlistens Lone Donbæk, der er imod at kommunen bruger pengene i forbindelse med et byfornyelsesprojekt, hvor “Svaneapotektet” renoveres for ikke mindre end 26,6 millioner kroner.Hun siger, at hvis kommunen havde et stort ønske om at bevare ejendommen, så skulle man have købt den, så man havde mere indflydelse på, hvad den skulle bruges til, efter at man havde investeret i en restaurering af det fredede bygningskompleks.Et flertal af Teknisk Udvalg har dog indstillet at kommunen støtter restaureringen.Ejeren skal betale 15,3 millioner mens det offentlige, det vil sige Randers Kommune, staten og Kulturstyrelsen betaler 9,8 millioner til renoveringen af “Svaneapotektet”.