Alle borgere i Region Midtjylland kan benytte sig af flextur, men i år bliver det en smule dyrere at bruge ordningen. Flextur er et supplement til den kollektive trafik, og kan fx benyttes, hvis man skal på besøg, til læge eller på indkøb. Prisen stiger i år fra 3 til 4 kroner per kilometer. Derudover stiger minimumsbetalingen fra 20 til 30 kroner per tur. Al kørsel med flextur foregår med taxaer, små busser og kørestolsvogne.