Plejecentret Lindevænget er altid et skridt foran, når det gælder om at lave aktiviteter for ældre både beboere og borgere fra lokalområdet som er Randers syd. Men én gruppe er det ikke lykkes at få ud af døren til socialt samvær med andre ældre – nemlig de enlige mænd. Nu gør de endnu et forsøg.”Vi er en god gruppe her på Lindevænget, og vi elsker at komme her i huset og lave aktiviteter med de andre”, siger Bent Jensen, der snart runder de 80, men er aktiv i aktivitetsgruppen.Sammen med Svend Aage Busk, 75 år og Mette Jespersen, der er personale på Lindevænget, vil han gerne slå et slag for at få de mænd, der sidder salene hjemme, ud af huset. Mette Jespersen supplerer:”Det kan godt være, at man ikke synes, at man kan bidrage med noget. Men vi forlanger ikke noget til gengæld, vi vil bare gerne have en stor gruppe mænd, der kan have det hyggeligt og sjovt sammen”, siger hun.Èn af aktiviteterne kunne være, at man vælger at gå til fodboldkamp sammen.”Hvis man skal alene af sted, er det ikke sikkert, det blive til noget”, siger Svend Aage.”Og det er jo dumt, hvis der sidder en anden, der også gerne vil af sted”.Social aktivitet kan for de fleste ældres vedkommende forebygge ensomhed og depression, fortæller Mette Jespersen.