Arbejdstilsynet har konstateret, at der er et generelt problem med indeklimaet på Randers Kommunes skoler, fordi indholdet af CO2 i indeluften bliver for højt. Det har i flere tilfælde medført, at Arbejdstilsynet har givet skolerne påbud om forbedring af indeklimaet, og i enkelte tilfælde udstedt bøder. Skoleafdelingen har på den baggrund undersøgt om der findes alternativer til den traditionelle løsning med mekanisk ventilation, som er meget dyr. I rumfart og ubåde anvendes en teknologi hvor CO2 bliver fjernet fra indeluften gennem et kemisk filter, men den løsning er ikke udviklet til skoler. Det koster 43 millioner kroner at forbedre indklimaet på skolerne på traditionel vis.