Fodboldkampen i Randers i går eftermiddag mellem Brøndby og Randers FC forløb uden de store problemer uden for banen, og der skete kun to anholdelser. Den ene fandt sted inden kampen på et værtshus i midtbyen, hvor en 22-årig mand fra Brøndby, efter en bortvisning, nægtede at forlade stedet, og desuden viste sig at være i besiddelse af en lille mængde MDMA. Også en 18-årig kvinde fra København blev anholdt, da hun i Vestergade blev fundet i besiddelse af godt 11 gram kokain fordelt i 12 salgsposer. Derudover blev to andre mænd sigtet for besiddelse af stoffer, en anden for at have et romerlys på sig, og en 20-årig mand fik en bøde for at afbrænde et romerlys på stadion.