Når forskningens døgn afvikles den 2. maj, så bidrager Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup med et tema om Måltidets kulturhistorie. Her vil man blandt andet åbne museets nye væksthus, ligesom der vil være rundvisning i drivhus og have med fokus på historiske sorter. Man kan også deltage i en historisk madskole, og her tilberede historiske retter efter opskrifter fra gamle danske kogebøger.