En omfattende sag om tyveri fra biler, med udspring i Østjylland, er nu endt med en markant straf til fire litauiske mænd. Østjyllands Politi oplyser at de hver især er idømt 2½ års fængsel og efterfølgende udvisning for bestandigt, samt et erstatningskrav på ca. 1,2 millioner kroner. Litauerne blev dømt for at have stået bag omfattende tyveri fra biler i både Jylland og på Sjælland. Derudover skal de fire betale sagens omkostninger på mellem 50.000 og 70.000 kroner.