Roskilde Festivalen skal inspirere politikere og frivillige fra foreningslivet i Favrskov. Kommunen har netop haft en delegation på omkring 30 politikere og frivillige en dag på festivalen. Arrangementet er en del af kommunens indsats for frivillighed i foreninger og organisationer. Medlem af kommunens økonomiudvalg, Anders G. Christensen, siger til DR, at delegationen så hvordan man organiserer godt 30.000 frivillige og får dem til at brænde for en idé. Favrskov Kommune har lavet et katalog med ideer og råd til foreningerne og organisationerne, så de kan fastholde de frivillige.