I starten af 90’erne var han venstrehåndet højre fløj for Vorup FB og senere for holdfællesskabet Vorup/DB. I 1995 flyttede han til Fyn og spillede for Otterup, mens hans læste idræt og sundhed på universitetet.Han er identisk med nu 42-årige Søren Simonsen, der i disse dage for en stund er hjemme i Randers – ikke for at besøge familien eller spille veteranhåndbold, men for via jobbet som udviklingschef i Dansk Håndbold Forbund at stå som ansvarlig for det store arrangement EM i beachhåndbold på Tronholmen i Randers.Siden 2004 har Søren været ansat på fuldtid i DHF, hvor han startede som udviklingskonsulent. I 2007 blev han udnævnt til udviklingschef, har 18 ansatte under sig og har bl.a. beachhåndbold som et af arbejdsområderne og står som eventchef i forbindelse med EM i Randers.