Heldet var ifølge politiet med de involverede parter i et færdselsuheld ved Rønde i går formiddag. Uheldet skete, da en 32-årig kvinde fra Hørning ville køre fra motortrafikvejen ved Flintebakken. Hun opdagede, at hun havde valgt den forkerte afkørsel, og ville fortsætte lige over Flintebakken for at komme tilbage på motortrafikvejen. Her overholdt hun ikke sin ubetingede vigepligt, og ramte en bil, ført af en 29-årig mand. Begge biler blev totalskadet ved sammenstødet, med der skete ingen alvorlig personskade.