Omsætningen i turisterhvervet i de kystnære landdistrikter på Djursland skal øges og der skal skabes nye omsætningsmuligheder og nye arbejdspladser. Derfor har Fonden for Destination Djursland søgt om penge til projektet Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland. Projektet skal styrke forbindelsen mellem by, havn og kyst ved at udvikle attraktive besøgs- og oplevelsesmuligheder og turismemæssig sammenhæng. Det samlede budget er på fire millioner kroner og regionens forretningsudvalg anbefaler at projektet får en million kroner i år.