For at sikre en tilstrækkelig grundig behandling af de sager, der bliver behandlet politisk, besluttede regionsrådet for Region Midtjylland i dag at nedsætte fire rådgivende udvalg. Og som noget nyt fungerer udvalgene i alle valgperiodens fire år. Socialdemokraten Henrik Gottlieb Hansen fra Randers blev valgt som formand for det Rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde. Styrelsesloven tillader regionsrådet at nedsætte rådgivende og midlertidige udvalg. Udvalgene træffer ikke egentlige beslutninger.