Else Søjmark fra Norddjurs Kommune er valgt som ny formand for Kulturring Østjylland. Samtidig blev Anders Nørgaard fra Favrskov Kommune valgt som repræsentant for Kulturring Østjylland og Hedensted Kommune i fondsbestyrelsen for Aarhus 2017. Kulturring Østjylland indgår i to Aarhus 2017-projekter, blandt andet med ”Gentænk landsbyen”, hvor landsbyer i hele regionen og i udlandet vil arbejde sammen. Et andet projekt er ”Kulturringen”, som er en cykelrute gennem de seks kulturringskommuner og Aarhus Kommune, hvor cyklisterne undervejs præsenteres for kultursteder, oplevelser, mad, drikke og meget mere.