Under forudsætning af, at konkurrencemyndighederne siger ja, sælger den store Grenaa-transportvirksomhed Rygaard Transport & Logistic A/S en stor del af virksomheden til DSV Road A/S. Det skriver Lokalavisen Norddjurs. Handlen omfatter aktiviteter, der udføres med udgangspunkt i Hedensted samt den tilknyttede vognpark. Desuden vil DSV Road fremover leje sig ind i terminalaktiviteterne i Grenaa, oplyser direktør Jørn Rygaard.