På en 3, 4 km lang strækning mellem Løgten og Bale bliver motortrafikvejen nu opgraderet. Motortrafikvejen mellem Løgten og Bale har et spor i hver retning i dag. Vejdirektoratet ombygger nu vejen til en 2+1 vej, så der bliver ét spor i den ene retning og to spor i den anden retning i skiftevis den ene og den anden side af vejen. Direktoratets landmålere er nu i gang med at lave opmålinger, og biologer skal tjekke, om der er fredede markfirben på skråningerne langs motortrafikvejen. Ombygningen ventes at være færdig i slutningen af 2016.