Der var godt gang i bolighandlerne i 2015, hvor over 42.000 villaer og rækkehuse skiftede ejer. 93 kommuner havde flere hushandler end i 2014, og en enkelt kommune fik solgt præcist samme antal huse som året før. Kun fire kommuner oplevede en nedgang. Ifølge en opgørelse fra boligsiden.dk er Syddjurs Kommune med på en top-ti liste over de kommuner med flest hushandler. Kommunen oplevede en fremgang på hele 42 procent, hvilket rækker til en delt 4. plads på listen.