Som noget nyt vil Norddjurs Kommune forsøge, at bortskræmme voksne råger fra skoven i Porsbakkerne ved Auning inden ynglesæsonen. Fra februar og sommeren igennem lyder der højlydt skræppen og skrigen fra kolonien. Norddjurs Kommune har i samarbejde med Auning Jagtforening reguleret rågeunger ved nedskydning i mange år. Dette er foregået fra 1. maj til 15. juni. For at være på forkant forsøger Norddjurs Kommune i år – som noget nyt- at skræmme de voksne fugle væk fra kolonien inden redebygningen og æglægningen starter.