Et færdselsuheld kunne i går eftermiddag meget nemt have fået en tragisk udgang på Georgsmindevej nær Nimtofte. Her kom en 27-årig kvinde gående i vejsiden. Med sig havde hun en barnevogn, hvori hendes to måneder gamle datter lå og sov. En bil, ført af en 36-årig mand, ramte både kvinden og barnevognen, formentlig fordi føreren blev blændet af den lavtstående sol. Barnevognen væltede ud på en mark, og barnet blev kastet ud på en mark. Mirakuløst slap barnet helt uskadt, mens moderen pådrog sig lettere skader.