Mellemstore kommuner tæt ved større byer hitter blandt unge, der gerne vil vende snuden mod hjembyen, viser en ny undersøgelse fra KL. De byer, der oftest lokker kommunens bortrejste børn tilbage, er Syddjurs, Tårnby, Horsens, Hedensted og Brønderslev. Det skyldes blandt andet, at det er kommuner med let adgang til arbejde og uddannelse. I Syddjurs er fx godt 20 procent af årgang 1981 tilbage i kommunen.