Udstillede Lykketrolde skal i de kommende måneder dekoreres af designere, kendisser, kunstnere og andre. Randers Storcenter er sponsor i dette projekt og har dermed en Lykketrold, som skal designes og herefter bortauktioneres, hvor 100 procent af salgsbeløbet doneres til Kræftens Bekæmpelse
 
Thomas Dam, Gjøl (1915) skabte i løbet af sit liv en række enestående kunstværker. Herunder Gjøl-trolden, også kendt som ”Lykketrolden”, som opnåede verdensberømmelse i 60´erne. I 2015 ville Thomas Dam være fyldt 100 år. Desværre led han af kræft og døde af sygdommen. Efterkommerne i Dam familien ønsker derfor at støtte kræftforskning og derigennem hjælpe de mennesker, som rammes af sygdommen og deres familier. Forskning er det bedste våben i kampen mod kræft, og hver dag året rundt gør forskere små fremskridt, som samlet set gør en stor forskel. Der forskes både i årsagerne til kræft så færre rammes, i bedre metoder til tidligere diagnoser så sygdommen findes i tide og flere kureres, og i bedre behandlingsmetoder så flere overlever.
”Mange af os kan sikkert huske den lille søde gummitrold fra vores barndom. At 100 års jubilæet for Thomas Dam nu bruges til at invitere alle danskere til at give deres bud på, hvordan trolden skal se ud, er en rigtig sjov og anderledes ide. Og at det hele har til formål at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse, er vi utroligt glade for. Lykketrold fundraiseren er et meget sympatisk koncept, og vi håber, at så mange som muligt har lyst til at være med og derigennem støtte kampen mod kræft,” siger Lise Atzen Bjerregaard, chef for events, Kræftens Bekæmpelse.
                                                                                                            
Hvad er Lykketrold Fundraiser?
Lykketrold Fundraiser er en non-profit event, som er udviklet med det formål at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Hver tredje dansker rammes af kræft, og sygdommen er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Derfor ønsker Lykketrold Fundraiser at bidrage med midler til  Kræftens Bekæmpelses arbejde med kræftforskning.
Lykketrold Fundraiser er et nyt fundraising koncept, hvor man ved at sponsorere en designet Lykketroldskulptur eller købe en af de efterfølgende miniatureudgaver er med til at støtte Kræftens Bekæmpelse. Konceptet tager udgangspunkt i erfaring fra internationale kampagner såsom CowParade og ElephantParade.
Lykketrold Fundraiser sparker en landsdækkende Fundraiser i gang og inviterer kunstnere, kendisser, designere og alle andre danskere til at skabe deres særlige versioner af trolden, som laves i en størrelse op til 140 cm og udstilles rundt omkring i Danmark. Udstillingen kulminerer i en auktion faciliteret af Bruun Rasmussen, hvor troldene bliver solgt. Pengene fra salget går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.
 
Hvem skal dekorere Randers Storcenters Lykketrold ?
Fra 12. februar og i marts måned kan man se mange ”blanke” Lykketrolde udstillet rundt om i centeret. De udstillede trolde skal i de kommende måneder dekoreres af designere, kendisser, kunstnere og andre. Randers Storcenter er sponsor i dette projekt – og har dermed en Lykketrold, som skal designes og herefter bortauktioneres, hvor 100 procent af salgsbeløbet doneres til Kræftens Bekæmpelse.
Randers Storcenter har besluttet, at den Lykketrold, der skal på auktion fra Randers Storcenter skal designes af et barn under 15 år og være fra Østjylland. For at deltage i denne design konkurrence, skal man designe en Lykketrold. Maleark af Lykketrolden på randersstorcenter.dk og på centertorvet, hvor der også er farveblyanter m.m.  Blandt alle indkomne forslag vælger Randers Storcenter tre flotte designs ud. Herefter skal designet godkendes til at kunne overføres til en Lykketrold, og om det er en, to eller alle tre designs, der vælges, må fremtiden vise. De tre udvalgte får direkte besked fra Randers Storcenter og holdes løbende orienteret om processen.