Langt de fleste såkaldte gazelle-virksomheder i Region Midtjylland overlever i årene efter udnævnelsen, fortæller DR Midt & Vest. Det viser tal fra Væksthus Midtjylland, som til daglig arbejder med vækstvirksomheder. 330 virksomheder i Region Midtjylland var i 2013 på Dagbladet Børsens liste over Gazeller. Kun syv af dem eksisterer ikke den dag i dag. Hver tiende blev også udnævnt til gazeller i 2014 og 2015. Gazellerne er virksomheder, som er mere end almindeligt dygtige til at vækste.