Landdistriktsrådet i Mariagerfjord Kommune gennemfører i alt fire kurser med inspiration og erfaringsudveksling for landsbyernes ildsjæle. Det første kursus er netop afviklet med over 20 deltagere, men der er stadig plads på de næste tre. De afvikles i løbet af marts og april. Alle kursusgange starter kl. 17.30, indeholder spisning og slutter kl. 21. Tilmelding foregår elektronisk på kommunens hjemmeside, hvor man også kan downloade programmet.