Favrskov Kommune har opdateret sin parkeringsbekendtgørelse på grund af en ændring i færdselsloven – ændringerne gælder campingvogne og autocampere. Campingvogne og autocampere må parkeres i op til 48 timer på veje og parkeringspladser i kommunen, med mindre andet er tilkendegivet ved skiltning. Sådan lyder den nye tilføjelse i parkeringsbekendtgørelsen i Favrskov Kommune, som allerede er trådt i kraft.