Det er svært at finde folk, som gerne vil arbejde som skraldemænd. Det er baggrunden for et fælles fremstød fra Jobcenter Silkeborg og renovationsselskabet Meldgaard. Her får ledige præsenteret mulighederne for et job indenfor renovationsbranchen. I går var ledige fra blandt andet Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommune til fælles møde i Jobcenter Silkeborg. Målet er i første omgang at finde 100 ferieafløsere på landsplan i tre måneder til sommerperioden, men bagefter er der gode chancer for et fast job, fortæller personalechef Bodil Søllingvrå fra Meldgaard.