Randers Regnskov er med i et samarbejde, der vil redde udrydningstruede dyr ved hjælp af en genbank. Det er genforsker Cino Pertoldi fra Aalborg Universitet, der har taget initiativ til, sammen med Randers Regnskov og Aalborg Zoo, at forsøge at rejse 15 millioner til oprettelse af en såkaldt cryobank, fortæller DR Nordjylland. Her skal man bruge en -80 grader kold fryser, der kan bevare arvemateriale fra for eksempel antiloper og dovendyr.