Investér i kultur – det giver i sidste ende pote på bundlinjen rundt om i kommunerne. Det er ifølge DR budskabet fra et såkaldt bibliotekspolitisk topmøde i Horsens i de her dage. En af de kommuner, der har satset på kulturen, er Favrskov. Her har man i de sidste 10 år oplevet en befolkningstilvækst på otte procent, og det skyldes i vid udstrækning kommunens satsning på kulturen. I hvert fald hvis man spørger formanden for kultur- og fritidsudvalget, Anders Nørgaard.