Antallet af bolighandler ligger højt i årets første kvartal, hvor især yderområderne er med til at hæve gennemsnittet, viser nyeste opgørelse fra Boligsiden.dk. Alligevel kan salget på landsplan ikke matche sidste års usædvanligt høje niveau. På en top-10 liste over kommuner med størst fremgang i salget af villaer kommer Mariagerfjord ind på en femteplads med 31 procent. I og omkring de store byer er antallet af handler faldet.