Østjyllands Politi måtte i nat ved halv tre-tiden udsende et glatførevarsel for E45 på Broen over Gudenå ved Randers. Det skete, efter at en bil var kørt galt på broen. Bilen snurrede rundt i det glatte føre og endte i autoværnet, men ingen kom noget til ved uheldet. Der er blevet saltet på stedet, men politiet opfordrer alligevel til at man kører forsigtigt her til morgen. Der kan være glatte veje andre steder, lyder det.