Fra i dag og til den 16. maj tæller Syddjurs kommune hvor mange henvendelser, der går ind og ud af kommunen og hvordan de fordeler sig. For eksempel om de sker ved personligt fremmøde, via telefon, selvbetjening eller på andre måder. Undersøgelsen hjælper til at afklare, hvordan kommunen kommunikerer samt betjener borgere og virksomheder bedst muligt. Det er en ekstra udfordring, at tælle sideordnet med at det sædvanlige arbejde passes. Derfor kan man ikke udelukke, at der ind imellem kan være lidt ekstra ventetid i forbindelse med betjeningen.