Naturen viser sig ofte fra sin flotteste side i maj. Træer og buske er sprunget ud, og duften af nyslået græs blander sig med en krydret aroma af tusinde forårsblomster. Men børn er som regel meget mere optaget af alle de små dyr, der kribler og krabler rundt i jorden. Derfor sætter Randers Naturcenter fokus på krible-krabledyr, når de inviterer til forårsarrangement lørdag den 21. maj.