I forbindelse med de såkaldte Panama-papirer kom det frem, at Nordea og Jyske Bank har hjulpet kunder med at gemme penge i selskaber for at unddrage sig skattebetaling. Det fremgår af en mail fra SF, som behandles i Randers Byråd på tirsdag. Partiet kalder sagen bekymrende, da Randers Kommunes investeringer i dag blandt andet forvaltes af netop Nordea. Derfor er der ifølge SF behov for, at kommunen sender et klart signal om, at man tager afstand fra skatteunddragelse.