Når nogen siger ”90 års fødselsdag”, kommer de fleste danskere nok til at på nytårsaften. Men i år skal ”90 års fødselsdag” også forbindes med 1. juni. Den dag kan Kirkens Korshær i Randers nemlig fejre sin 90 års fødselsdag
 
Siden 1926 har Kirkens Korshær ydet en indsats for byens svageste, blandt ved at drive en række genbrugsbutikker og drive et herberg og et aktivitets- og værested.
Jubilæumsdagen bliver markeret med aktiviteter på alle Korshærens aktivitetssteder.
Der lægges ud med en festlig morgenandagt kl. 9.30 Randers Klosterkirke, hvor der jævnligt holdes korshærsgudstjenester.
Efter andagten bydes der på kirkekaffe i Løgstrupgården, hvor Korshæren har sit randrusianske hovedkvarter med flere genbrugsbutikker, som der er mulighed for at besøge, inden der kl. 12 bydes på frokost to forskellige steder i byen.
På herberget Hjørnestenen, Søren Møllers Gade 5B, kan der købes sandwich. og efter frokosten vil korshærsleder Solveig Steen Schultz fortælle om arbejdet i herberget, ligesom Viggo Kaspersen vil komme med et causeri over Kirkens Korshær i ord og toner.
Det er ligeledes muligt at få frokost på aktivitets- og værestedet Slotsgården, hvor der desuden er fernisering på en aktuel udstilling og underholdning med lirekassemusik.
Kl. 15 flytter jubilæumsfejringen til genbrugsbutikken Rytterknægten på Marienborgvej, hvor man foruden at se butikken kan købe kaffe og kage.
I dagens anledning er der enhedspris på 20 kr. for de to frokost-muligheder samt kaffen og kagen.
Efter Rytterknægten fortsætter festlighederne kl. 16.30 på Korshærens nyeste genbrugsbutik på Hjaltesvej, hvor der holdes reception med tale af formand for korshærsrådet Anne-Dorthe Bugge.
Jubilæumsdagen rundes af med en festaften i Kristrup Sognegård, hvor borgmester Claus Omann Jensen og korshærschef Helle Christiansen vil tale.
Kirkens Korshær håber, at rigtig mange randrusianere vil fejre dagen sammen med foreningens frivillige og ansatte.