Et højhus på op til 21 etager, åbne boligkarréer og en landskabstrappe, der skal fungere som et grønt byrum og et centralt bindeled til Østervold for fodgængere.
 
Det er nogle af elementerne i et nyt forslag til en lokalplan for bydelen Thors Bakke.
 
Randers Byråd behandlede forslaget på mødet i går, og her blev lokalplanen sendt i offentlig høring i 11 uger. Sagen blev vedtaget med 26 stemmer for. Beboerlisten, SF og Velfærdslisten stemte imod.