Det var nu 31-årige polsk-fødte Juliusz Jacek Owad, der startede fodboldsucces’en på tværs af landegrænser i Spentrup.
Et lille opslag fra Juliusz på Facebook gjorde, at fem fodboldglade fyre fandt hinanden og spillede fodbold.
”Vi kendte ikke hinanden, men fodbolden bragte os sammen. Vi spredte budskabet videre til andre, og snart var vi 10-15 spillere, der kom for at spille hver fredag,” fortæller Juliusz, der er glad for de mange nye venskaber, holdet har givet ham.
I den spæde start spillede man forskellige steder i Randers, men det var svært at finde muligheden for at etablere sig rigtigt.
”I Polen og Rumænien er det helt almindeligt, at man må bruge ledige baner til at spille på. Bare man opfører sig ordentligt og efterlader banen i samme stand, som da man kom. Men sådan er det ikke i Danmark,” forklarer Juliusz, der endda mødte stor modstand i en Randers-klub, der slet ikke ville have, at Juliusz & co. spillede på deres baner.
”Det var lidt svært at forstå, at de ikke ville være med til en konstruktiv dialog for at etablere et hold,” siger Juliusz.
Men så opstod muligheden for at komme med i Spentrup IF, og den chance greb spillerne.
 
Ingen problemer
 
I starten trænede man sammen med Spentrups serie 3- og 5-hold, men da der så pludselig var 30-35 mand til træning, var det for meget, og derfor træner de polske og rumænske spillere – 18-20 mand og flere efter sommerferien – nu for sig selv.
Alt foregår problemfrit i truppen, der tæller stort set lige så mange polakker som rumænere, der trives godt sammen
”Fodbolden har samlet os. Og der er ingen problemer. Heller ikke med dommerne, for vi opfører os ordentligt og skændes ikke med dommerne. Det hjælper jo ikke,” lyder det særdeles fornuftigt fra Juliusz, der i truppen har spillere fra Bjerringbro, Hobro og Århus og også har haft en spiller fra Løgstør. Fire-fem af spillerne kommer fra Århus-området.
Da Juliusz Jacek Owad sammen med sin far havnede i Spentrup i 2008 vidste han ikke, hvad fremtiden ville bringe.
Nu er det om ikke lutter idyl så dog meget positivt at berette. Konen kom herop seks måneder senere, og Juliusz er siden blevet far til en tre-årig datter og har også fået sin mor og søskende til Danmark og Spentrup, hvor han og konen har købt hus, mens Juliusz nu forsøger at finde en praktikplads.
Dermed ikke sagt, at Juliusz har været uden arbejde, for det har han bestemt ikke, idet han i syv-otte år og dermed stort set siden ankomsten til Danmark har været industrimaler i Assentoft.
Nu vil han gerne om muligt kunne gøre brug af sin uddannelse.
Jeg er uddannet økonom – cand oecon. – i Polen. Og den gode uddannelse vil jeg være ked af skulle gå til spilde. Derfor leder jeg lige nu efter en praktikplads i en regnskabs- eller finansafdeling,” fortæller Juliusz, der håber at få lige så stor succes med sin jobsøgning, som det var tilfældet, da han søgte efter kammerater til at spille fodbold…