I en omfattende sag om fusk med fiskeolie blev en 45-årig mand, der er tidligere direktør for fiskekoncernen FF Skagen, i går ved retten i Randers idømt tre års ubetinget fængsel. Randers-firmaet OS Trading blev idømt en bøde på 12 millioner kroner samt vil få konfiskeret yderligere 12 millioner kroner. OS Trading er dømt for medvirken til groft bedrageri, ved at have leveret de knap 4.500 ton biodiesel til FF Skagen. og faktureret dem som fiskeolie.