Frelsens Hær åbner på fredag og lørdag dørene for dette års Gratis Butik, som de afholder i samarbejde med Venligboerne. Her er ting, tøj og enkelte møbler som de, der ikke har så mange penge, kan hente kvit og frit – i velgørenhedens navn
 
“Vi er kede af det postulat vi har fået hægtet på os,  at vi kun hjælper flygtninge”, siger formand for Venligboerne i Randers Conni Vahl.
“Vi hjalp for eksempel den kvinde, hvis hus nedbrændte til nytår. Hun fik nye ting af Venligboerne. Og siden da har vi hjulpet mange danskere “, fortæller hun.
Og der er god brug for Venligboerne. Det oplever både Ulrik Goerlich og Conni Vahl.
“Efter den nye kontantreform og efter at flygtninge har fået reduceret i deres ydelser ser vi, at de ikke har råd til at købe noget selv. Pengene er meget små og bare det at købe nyt tøj er en udfordring”, fortæller de.
Lige nu har Venligboerne to opbevaringsrum hos HMS på Tunøvej og derudover har medlemmerne selv en masse ting stående i privaten. Udfordringen er ikke at få tingene ind, men at få dem ekspederet videre, til de der har brug for det.
“Der er rigtig mange glade givere derude, og vi har derfor også sendt for eksempel tøj videre til teltlejren i Thy. De manglede tøj til mænd, og vi skal også have sendt noget videre til Sønderjylland, hvor der også er en lejr. Og ellers foregår kommunikationen via facebook, hvor man hjælper, hvor man kan”, fortæller Ulrik Goerlich.
Sidste år holdt man med succes en “Gratis Butik” i Øster Velling, hvor Venligboerne kom af med mange ting. Og da Frelsens Hær henvendte sig til Venligboerne greb man muligheden for at lave endnu en “Gratis Butik”, for at komme af med det, der står opmagasineret.
Og det er helt i tråd med Frelsens Hærs ånd. De hjælper også folk i nød og tager gerne imod nye udfordringer om at hjælpe.
“Vi samarbejder med mange andre om at hjælpe folk i nød. Blandt andet kommunen, der sender folk videre, hvis de mangler penge sidst på måneden til mad. Dem kan vi give et gavekort, så de kan gå i for eksempel Rema og handle ind”, fortæller leder af Frelsens Hær i Randers Edward Oware. Sammen med sin hustru Stella Rasmussen Oware og de øvrige personale, stiller han op på fredag og lørdag og gør en indsats.
 
Ikke naive
Men kan man nu være helt sikre på, at de der kommer og henter ting, nu også har brug for det, og ikke bare tager, fordi det er gratis?
“Vi er ikke naive, men vi tro på det gode i folk”, siger Conni Vahl.
“En gang har vi oplevet, at der var nogle, der hamstrede, men så må vi bare gøre opmærksom på, at det vil vi ikke have, for så får de slet ingenting. Vi tror og håber på, at folk kun tager det de mangler”, siger hun.
De to gør opmærksom på, at hvis man oplever at folk hamstere eller sælger videre bliver de bedt om at gå igen, eller kun tage et par bæreposer med tøj, så der er nok til alle.
Selvom der er fyldt godt op på depoterne rundt omkring er der ting som Venligboerne mangler. Specielt babytøj er en mangelvarer. Derimod er der mange møbler.
“Der kommer jo mange babyer, når familier bliver familiesammenført. Det er jo en naturlig ting, så derfor kan vi sagtens bruge mere babytøj – specielt til de helt små, og det tøj bliver jo aldrig slidt”, siger Ulrik Goerlich.
 
 
Fik brug for hjælp
Normalt er det ikke de unge på SU, der beder om hjælp hos Venligboerne. Det er folk på kontanthjælp eller integrationsydelse. Men 23-årige Mette (hendes rigtige navn er kendt af redaktionen) – hun ønsker at være anonym, stod pludselig i en situation, hvor hun ikke selv kunne møblere sin lejlighed.
“Jeg flyttede ind sammen med min veninde i denne lejlighed, og da jeg er på SU og ikke har noget studiejob, kunne jeg ikke selv skaffe møblerne”, fortæller hun.
“Jeg henvendte mig i første omgang til Venligboerne fordi jeg selv gerne ville hjælpe, men det endte med at det blev mig, der fik hjælp. Det er jeg taknemmelig for. Men jeg er ikke stolt af det og ønsker ikke at stå frem, da mange i min omgangskreds ikke ved, at jeg har fået hjælp. Jeg er ikke stolt af, at jeg ikke kan klare mig selv”, fortæller hun.
Også i fremtiden kan hun se, at hun bliver nødt til at få hjælp.
“Jeg skal sandsynligvis flytte sammen med min kæreste. Men da han er på integrationsydelse, bliver vi nødt til at bede om hjælp, for at få møbler og andre ting til lejligheden. Det bliver hans første lejlighed her i Danmark”, siger hun.
Og der er mange derude, der har brug for hjælp. Ulrik Goerlich nævner kendskabet til en familie, der begge er på kontanthjælp og samlet har 9.000 kroner til udgifter hver måned.
“Det skal de også betale husleje af, så du kan godt se, at der ikke er mange penge at rutte med”, siger han.
“Og det er alle der kan komme i bekneb, derfor skal vi hjælpe, når der er behov for det”, siger han.
 
Taknemmelighed
De to mener, at der er en dobbelthed i vores samfund i dag. Når man er fattig skal man være taknemmelig og ydmyg. Man må ikke eje en Smartphone eller stort tv for den sags skyld. For så er man jo ikke rigtig fattig.
“Men specielt ved flygtninge, skal vi jo huske på, at deres mobiltelefoner er deres eneste livslinje til verden derhjemme, og de har brug for den for at komme i kontakt med familierne”, fortæller Conni Vahl.
De mener begge, at det er en tragisk indgang at have til fattige, at de ikke må eje hverken bil eller mobiltelefon, for de penge kunne de jo leve af.
“Men de skal jo også have en hverdag til at fungere. Og jeg bliver oprørt over de ting, jeg ser i samfundet i dag”, siger en noget studs Ulrik Goerlich.
“Hvorfor skal man være taknemmelig for at få det, man har brug for, bare fordi man er fattig?”.
De mener ikke, at det rager Venligboerne eller andre om folk har noget de eventuelt kunne sælge for at få penge til at leve for.
 
Venskabsfamilier
Men det er ikke kun ting, tøj og møbler som Venligboerne formidler videre. Her kan man også melde sig, hvis man ønsker at være venskabsfamilie med en flygtningefamilie, eller hvis man ønsker at sætte sin arbejdskraft til rådighed for de, der ikke selv har mulighed for at enten ordne have eller sætte noget i stand af nød.
“Vi opleve dog en gang, hvor et par efterlyste arbejdskraft for at få sat et bryggers i stand, så de kunne få solgt deres hus. Men de ønskede ikke personer med anden etnisk herkomst end dansk. Jamen ved du hvad, så kan vi ikke hjælpe. Man kan ikke begynde at sætte krav til, hvem der skal komme og hjælpe”, fortæller Ulrich Goerlich.
Senest er også Bisidderforeningen bliver samarbejdspartner til Venligboerne, så folk kan få hjælp til at gå til møder og forstå breve fra det offentlige.
Og han giver Randers Kommune en stor cadeau for deres arbejde med flygtninge.
“De er en af de bedste kommuner til at integrere de nyankomne, det skal de have stor ros for”.