Børnene er snart tilbage fra sommerferie, og derfor bliver trafikanterne nu mindet om at passe ekstra godt på skolebørnene på vejene. Det sker blandt andet i Randers Kommune.
 
Sideløbende med den landsdækkende kampagne ”Børn på vej” vil politiet fra den 8. til den 26. august sætte ind med ekstra kontrol ved mange af skolerne.
 
Som noget nyt sætter årets kampagne  også fokus på de ældre elever, da det er de 13-16-årige, der kommer mest til skade i trafikken.