Fodboldens disciplinærinstans giver Mads Fenger fra Randers FC en advarsel for udtalelser til TV3 Sport efter Superliga-kampen mod AGF 31. juli, oplyser DBU.
Efter kampen blev Fenger interviewet til TV og gav her udtryk for, at han var særligt efter Junker under kampen, fordi han for nylig havde skiftet klub fra Randers til AGF.
Udvalget mener det er usportsligt af en spiller at udtale, at der skal gås særligt hårdt til nogle spillere, fordi de er tidligere klubkammerater eller kommer fra et bestemt sted.