Per Olesen har gennem de sidste 16 år arbejdet med Tvis Køkkener. Et helt igennem danskdesignet, -produceret og -tegnet køkken. Det har gjort ham til ekspert. Han har en viden, som han ikke var i tvivl om kunne bruges ved at være herre i eget hus. Og derfor slog han til og sprang ud som selvstændig, selvom dåbsattesten sagde, at han nærmede sig de 60
 
Da beskeden om at Tvis Køkkener ikke længere skulle forhandles hos Stark, gik der en lille uge før det næste jobtilbud lå i Pers mail. Men denne mail var ikke nok til at vække interessen hos ham. Han havde tænkt tanken om at blive selvstændig og intet kunne nu stoppe ham.
“Jeg fik en rigtig god handel med Stark om at købe deres servere og tegneprogrammer, så det var nemt for mig at starte op. Og i og med der var mange faste kunder, havde jeg noget at starte op på”, fortæller Per Olesen.
Det har faktisk vist sig at være en rigtig god forretning for Per, at starte ud som selvstændig og energien er stadig i top. Derfor var han heller ikke bange for at arbejdsbyrden ville blive for stor.
“Jeg tænkte da på, om jeg ikke var lige vel gammel og kunne det hænge sammen økonomisk? Ting som man selvfølgelig tænker på. Men efter at have snakket med min hustru, var jeg ikke i tvivl”, fortæller han.
Hun havde nemlig lige forinden sagt sit job op i Aarhus og kunne nemt stå for regningsafdelingen, hvilket er hendes speciale.
Og Per vil heller kigge fremad end tilbage. Og det er der heller ikke nogen grund til, mener han.
“Jeg tænker tit på, når jeg hører om andre der går på efterløn og bruger tiden til at tænke tilbage på, hvad der var engang. Det er spild af tid”, siger han.
Der er også en fremtid, og den har han tænkt sig at bruge.
 
Privilegeret
Per indrømmer, at han har været privilegeret fra starten af.
“Ja det har jeg. Jeg havde jo selv gennem det sidste stykke tid før jeg holdt hos Stark lagt ordre om nye køkkener ind. Derfor vidste jeg jo også at der ville komme penge ind i den anden ende”, fortæller han.
Men ikke nok med, der var en del faste kunder i form af boligforeninger og lignende, men det har også vist sig, at der kommer nye til. Og det går faktisk lidt bedre end forventet.
“Vi har egentlig ikke gjort så meget for at promovere os, men kunderne har fundet os alligevel. Hos Stark henviser de til os, og skal folk have fliser, ja men så henviser jeg til Stark”, fortæller han.
Tvis Køkkener åbnede 2. januar og Per har ikke et sekund fortrudt.
“Jeg kan sagtens holde til det. For mig er det en naturlig forlængelse af mit arbejdsliv, at jeg nu er selvstændig. Og jeg vil til enhver tid gøre det igen”, siger han.
Men der skal energi til, især når man har passeret de 60. Og energien henter han i Vorup Enge og langs Gudenaa, som parret bor i umiddelbar nærhed af, og har gjort siden 1980.
“Jeg tager tit en gå- eller mountainbiketur ud i engene, og når man er der om aftenen, ser man mange rådyr og en enkelt ræv. Men jeg dyrker også pilates og yoga, og der får jeg masser af energi”, siger han.
Og han er ikke i tvivl om, at man skal holde sig i gang, når alderen presser på. Han fortæller, at han tror, at det er med til at han kan holde til at starte ud som selvstændig.
‘”Det er vigtigt at holde sig i gang”, siger han.
Men hvis nogle havde sagt til ham for bare et år siden at han ville starte som selvstændig havde han ikke troet dem.
“Nej det havde jeg ikke. Det er kommet dumpende ned til mig. Men det er jo egentlig det jeg har gået og drømt om de sidste 16-17 år”, fortæller han.
 
Støtter som familie
Men han havde ikke kunnet gøre det alene. Helle Olesen – hustruen gennem 21 år står for det administrative samtidig med at hun også har kundekontakten. Hun er glad for at hendes mand tog springet og hun nyder sit nye arbejde – selv er hun lidt yngre end Per – 53 år – men dette er også et nyt liv for hende.
“Man skal ikke lade sig forskrække af sin alder. Hvis man stopper for tidligt går man mentalt i stå,”, siger hun.
Men hun tror dog ikke på at hvis ikke denne mulighed kom dumpende ind af døren, ja så var parret aldrig blevet selvstændig erhvervsdrivende.
“Men for mig lå det lige til højrebenet. Men det kunne ikke lade sig gøre, hvis det havde været en anden branche. Det er kun fordi, det er køkkener, at vi gør det her”, fortæller hun.
Også sønnen på 21 år går til hånde i butikken, når forældrene har brug for det, og derud over har de ansat en studerende, der arbejder deltid. For der er nok at gøre med at sælge køkkener – her er krisen for længst overstået. Og alderen er kun et tal på et stykke papir.