Personer, der arbejder med psykisk syge og i Kriminalforsorgen har en særlig høj risiko for at opleve vold og trusler, når de går på arbejde. Det vil Region Midtjylland gøre noget ved.
 
Et nyt forskningsprojekt ved blandt andet Arbejdsmedicinsk Klinik vil udvikle redskaber til at forebygge volden.
 
Forskerne vil afprøve et forebyggelsesprogram på 16 udvalgte arbejdspladser. Her kommer forskerne helt ind i maskinrummet på den enkelte arbejdsplads og udvikler i samarbejde med ledelse og medarbejdere konkrete redskaber til, hvordan de bedre kan forebygge vold og trusler.