Randers får værtskabet for VM i 3-bande carambole i november 2019.
Aftalerne omkring mesterskabet er netop faldet på plads. Den Danske Billard Union, Randers Eventsekretariat og Sport Event Denmark ser nu frem til at byde verdens bedste spillere velkommen.
Randers er godt klædt på til værtsrollen og har gode erfaringer med afvikling af andre store, internationale mesterskaber.
Verdensmesterskabet skal afvikles i Ridehuset ved Værket.  48 spillere fra hele verden vil deltage og det forventes at 3-4 danske topspillere vil være blandt deltagerne.