Copenhagen Songwriters Festival har netop offentliggjort de sidste navne, og på listen af overraskelser, som festivalen har holdt tilbage til det allersidste, er 19årige randrusianske Stephanie Maria
 
Det unge musiktalent fra Randers har sunget og spillet sig ind i et line-up af stærke sangskrivere fra ind- og udland. Stephanie Maria skriver og synger sin egne sange, som hun komponerer bag keyboardet eller på hendes guitar. Stilen er melankolsk, drevet og fremført med en sikker vokal, der har en snert af soul. 
Hun er i øjeblikket ved at gøre sig klar til at skulle i studiet for at indspille med producer Claus Haargaard (Nick Sway) og siger i forbindelse med forberedelserne: “Det har været vigtigt, at finde den rigtige sound, og på den måde genkalde den følelse, som musikken indeholder i dens grundform, som når en sang er blevet skrevet ved klaveret.”
Stephanie Maria er netop begyndt i 3.G på Randers Statsskole, men indfinder sig altså om under to uger på scene med navne som franske Colline Hill, engelske Jordan Jackson og de danske sværvægtere Simon Lynge, Louise Hart med flere, når den ottende udgave af Copenhagen Songwriters Festival løber af stablen den 30 august til 4. september.
 
Et spirende lokalt talent