En 37-årig mand fra det nordlige Randers tilbød i aftes en 15-årig og dennes venner at købe stoffer, da de opholdt sig på Jens Otto Krags Plads i Randers.
 
Da den 15-årige og vennerne afslog, fik drengen et skub i brystet og et knytnæveslag i ansigtet.
 
De unge skyndte sig væk fra manden, men traf ham igen kort efter. Nu løb den 37-årige efter dem med en 3 meter lang aluskinne. Politiet blev tilkaldt og anholdt den 37-årige.