Fem patruljebiler jagtede i går morges tre unge mænd i en personbil, der forsøgte at stikke af fra politiet med over 200 km/t.
Biljagten begyndte på motorvej E45 ved Hobro. Med høj fart overhalede personbilen indenom på motorvejen.
 
Men patruljevogne fra både Nordjyllands Politi og Østjyllands Politi blev sat ind i biljagten, og på Randersvej ved Handest lykkedes det politiet at standse bilen. De tre mænd blev anholdt og det viste sig at den 22-årige fører var beruset.